Om mig – Thomas…
Velkommen til.
Hej, jeg er Thomas
Jeg er Business Mentor med et spirituelt twist,
og jeg er her for at give dig et kærligt og bestemt skub fremad mod det liv og den business, du drømmer om.
Jeg har over 20 års erfaring med online business og marketing.
Og alt den praktiske viden kombinerer jeg med min
passion for business mindset og personlig og spirituel udvikling
for at være den bedste Mentor, Business Coach og sparringspartner for dig,
når du udvikler din virksomhed.
Jeg vil hjælpe dig med at opnå det, du drømmer om.
Jeg ved, hvor meget det betyder for din indre ro og glæde, at din business afspejler dig.
At du er autentisk, og din personlige virksomhed er i allignment med det, du selv står for og brænder for.
Og jeg ved også hvor meget lettere det er at træffe de rette beslutninger og manifestere større mængder af penge, end man før har oplevet, når man får den rette kombi af personlig guidance, undervisning og praktisk hjælp.
Og det er det, jeg er her for at tilbyde dig.
Muligheden for at skabe den virksomhed, du virkelig brænder for og lever godt af
Min egen rejse… et brud med faste rammer, andres forventninger og begrænsende overbevisninger
Jeg har altid drømt om at frigøre mig fra ydre forventninger
og leve det liv, jeg intuitivt ved,
jeg er skabt til.
Men jeg har ikke altid vidst, at det var muligt.
Og jeg har ikke haft mod til at gøre det, der skulle til for at tage min power hjem.
Men det har ændret sig.
Og det liv, jeg ønsker at leve, matcher IKKE de faste og “trygge” rammer, som andre – med de bedste intentioner – har prøvet at give mig gennem hele min barndom og ungdom og en del af mit voksenliv.
Det liv, der passer til mig, er et liv med langt større frihed og langt højere til det økonomiske loft, end hvad langt de fleste accepterer ved at gå på arbejde i et fast job dag ud og dag ind, år efter år.
Det store vendepunkt kom nok, da jeg sprang ud som selvstændig i 2014.
Jeg har drømt om friere rammer, glæde, større velstand og om at være herre i eget hus, lige siden jeg var studerende.
Men modet havde ikke været der.
- Hvordan gør man?
- Er jeg nu god nok?
Det var svært at tage springet ud i det ukendte.
Og svært at opgive de følelsesmæssigt trygge rammer,
hvor ingen kunne sætte en finger på mine faglige kompetencer.
Og hvor jeg fik min løncheck,
–> uanset om jeg gjorde det godt eller ej,
–> uanset og jeg arbejdede meget eller ej.
Ingen lagde jo rigtig mærke til det, når bare jeg udfyldte den rolle, jeg var ansat til.
Men det var bare ikke nok.
For selvom alle syntes, at “det lyder da vildt spændende”, når jeg fortalte om mit job,
så kæmpede jeg selv med følelsen af “er det virkelig det?”.
For mig føltes det som at blive holdt i et bur.
Godt nok et bur med søde kolleger – men stadig et bur.
- Faste rammer, som andre bestemte
- De rigtige meninger
- Tonsvis af begrænsninger.
- Og manglende udfordringer og stort set ingen udviklingsmuligheder.
Jeg var ellers egentlig ret god til det – altså det her med at være ansat og klare sig og i en stor virksomhed – set udefra.
Men inden i føltes det tomt, og jeg havde svært ved at se meningen.
Efter en række jobskifter i “den rigtige retning” måtte jeg indse, at et nyt job ikke var svaret.
Og som årene gik (12 år med fast arbejde) voksede min frustration gevaldigt inden i.
I 2014 – ved lidt tilfældigheder
(yeah right – jeg ved jo godt, jeg selv har tiltrukket det)
– så bød chancen sig for at blive selvstændig.
Og jeg kunne med det samme mærke, at nu var der ingen vej tilbage.
Så efter et par ugers overvejelser tog jeg springet og erklærede mig selv som selvstændig.
Jeg tog et ekstremt dyk, rent økonomisk,
men jeg havde aldrig været gladere og følt mig mere levende.
Og jeg blev faktisk udfordret en del på min beslutning, da jeg i tiden umiddelbart efter min beslutning blev tilbudt hele 2 “drømmejobs”, som jeg ikke selv havde søgt.
Men jeg tvivlede ikke.
Så jeg vidste, jeg var på rette vej.
Og det havde – ubevidst – været undervejs i årevis.
Jeg har elsket internettet og teknik, lige siden jeg var studerende tilbage i slut 90’erne.
Og jeg har leget med og dygtiggjort mig i online business og markedsføring i over 20 år.
Og det er skills, der har gjort mig i stand til at bygge min business, udføre mit arbejde og hjælpe mine kunder uanset hvor i verden, jeg befinder mig.
Og det er nemt for mig.
Jeg kæmper ikke med “alt det der teknik og markedsføring”,
som er essentiel og afgørende for,
om du lykkes med din business eller ej.
Og jeg ved, at jeg er sat i verden for at hjælpe andre med at opnå deres drømme.
Det er det, jeg er passioneret om.
Jeg kan mærke begejstringen og flammen inden i, når mine kunder fortæller mig, at de har fået hul igennem.
At de “ud af det blå” er blevet kontaktet af mennesker, der helt perfekt matcher deres eget billede på en ønskekunde.
Det er det, der driver mig.
Kærlig hilsen
Thomas